Vil du gerne i kontakt med os
Er du i tvivl om, hvordan vi hjælper dig bedst? Eller vil du booke os til et event eller indgå et samarbejde?
Så send os endelig en mail på hej@dulille.dk eller brug formularen herunder.
Du finder Klinik DuLille her:
Fuglebakken 2
4180 Sorø
kontakt os
Har du spørgsmål så ræk endelig ud
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage indenfor 1-2 hverdage.
Kontakt os
FAQ
Spørgsmål & svar
Jeg er i tvivl om hvilket kursus, jeg skal købe?
Under hvert kursus finder du en kursusbeskrivelse. Hvis du stadig er i tvivl om, hvilket kursus der er det bedste for jer, så tøv aldrig med at sende os en mail på hej@dulille.dk med jeres udfordringer. Så svarer vi hurtigt på, hvad der vil være mest relevant i netop jeres situation.
Tit, når I er i tvivl, er det fordi, der kan være flere forskellige udfordringer på spil. Derfor kan det måske være en fordel for dig at kigge på at få adgang til alt vores online materiale og tilhørende sparring i vores Klub Dulille. Her kan vi rådgive dig om hvor du skal starte og hvordan.
Kan jeg give “jer” i gave?
Ja, du kan købe et gavekort til alle vores pakker. Lige her i opstartet bedes du skrive en mail til os på hej@dulille.dk og så sender vi dig en faktura og et online gavekort, som du kan sende videre, når det skal gives.
Hvad får jeg, når jeg køber et kursus fra jer?
Vores onlinekurser lærer dig at hjælpe dit barn selv. De består af videomateriale med udførlige, sikre og blide massageteknikker – som du lærer at lave på dit eget barn. Teknikkerne laves på ægte mega nuttede babyer.
Du kan læse nærmere om de enkelte kurser i kursusbeskrivelserne.
Kan jeg tilgå kurset med det samme?
Du kan tilgå kurset umiddelbart efter, du har trykket på købsknappen. Her modtager du en mail, som giver dig adgang til kurset.
Det kan være, du lige skal tjekke din mappe for uønsket post, da vi nogle gange ender deri.
Oplever du udfordringer med mailen eller kan du ikke åbne kurset, så kontakt os på mail hurtigst muligt, så vi kan hjælpe teknikken på vej.
Hjælp, min baby kan ikke lide at blive masseret?
Nogle babyer skal lige vænne sig til at blive masseret. De første 14 dage efter køb af et af vores programmer har du mulighed for at sende en optagelse af, hvordan I laver massagen – eller at sende en mail omkring jeres udfordringer til vores mail.
Vi vil elske at hjælpe jer igennem udfordringerne, så I ender med at lykkes, og slet ikke kan undvære massagen.
Kan jeg få mine penge retur?
Hos os samler vi på glade kunder, og vi har fuld tilfredshedsgaranti.
Det betyder, at du kan få dine penge tilbage, hvis du – mod forventning – ikke lykkes med massagen eller ikke synes, den lever op til dine forventninger. I så fald kontakter du os bare via mail, og så tager vi den derfra.
Hvor længe har jeg adgang til onlinematerialet efter køb?
Som udgangspunkt har du adgang til vores materiale i 3 måneder. Men kontakt os, hvis der opstår uforudsete ting, hvor I har brug for en længere tidsramme, så finder vi ud af det.
Vi vil altid varsle ændringer mindst 14 dage før det træder i kraft. Det er købers ansvar at vedligeholde og rette den mailadresse, vi sender varsel på.
Kan jeg se jeres videoer uden lyd?
Alle vores onlinekurser har undertekster, så du nemt kan se og lave massagen uden lyd, hvis du og din baby har brug for fuldstændig ro.
Desværre kan vores app ikke afspille med undertekster, men du kan logge ind på din profil via en browser – på din telefon, tablet eller computer – og tilvælge undertekster med et enkelt klik.
Hvordan booker jeg en tid til en fysisk behandling?
Du booker via vores kalender.
Du kan også skrive til os på hej@dulille.dk hvis du ikke kan finde en tid der passer jer.
Kan jeg bruge min sundhedsforsikring ved jer?
Ja, du kan få tilskud via din private sundhedsforsikring til fysiske konsultationer ved os. Onlinemateriale og medlemskab i vores klub, er ikke dækket af forsikringen.
Husk, at du – når du ansøger dit forsikringsselskab – skal søge dækning til osteopatiske behandlinger.
Kan jeg få tilskud fra Sygesikringen Danmark hos jer?
Ja, du kan få tilskud fra Sygesikringen Danmark hos os, du skal bare huske at sige det til din behandler, når I begynder behandlingsforløbet, så sender vi det elektronisk ind til Danmark, og du skal ikke foretage yderligere.
Hvad nu hvis min baby er syg?
Hvis din baby er syg, skal du selvfølgelig ikke komme til behandling. Der vil være øget smitterisiko for os, men din babys system er også allerede på overarbejde ved sygdom, og din baby vil ikke få noget ud af sin behandling.
Du betaler selvfølgelig ikke for en udeblivelse eller for sent aflyst tid ved sygdom. Kontakt os endelig, så vi kan finde en ny tid til jer.
Hvordan ændrer jeg eller aflyser en tid?
Du kan gå ind og ændre eller aflyse en tid i vores online bookingsystem.
Hvis der opstår problemer med dette, så er du også velkommen til at sende os en mail på hej@dulille.dk
Hvor ligger klinikken?
Vi har en lille, hyggelig klinik i Sorø – den er i forbindelse med Mies hjem. Adressen er Fuglebakken 2, 4180 Sorø. Du går ind i indkørslen og adgang til klinikken sker via første dør på venstre hånd.
Kan vi parkere tæt på klinikken?
Ja, du kan parkere gratis hos os. Du kan parkere på vejen lige ved klinkken, og herfra er der kun ganske få meter ind i klinikken.
Kan jeg tage offentlig transport?
Det kan du, men det er ikke helt smooth. Der er ca 3 km. fra Sorø station og til klinikken (hvor du faktisk kan gå gennem den smukkeste skov det meste af vejen).
Du kan også tage bus 421 – men du vil stadig skulle gå ca 700 meter.
Adressen er Fuglebakken 2, 4180 Sorø.
- Elsket af forældre - 4,7/5
- Adgang med det samme
- Ingen rejsetid eller udstyr